KOL = Kronisk Obstruktiv Lungesygdom ( Rygerlunger):
Ved rygning er der risiko for at få lungesygdommen KOL. Sygdommen kan dog også ses hos ikke-rygere, men det er sjældent. KOL rammer mange danskere, men mange ved ikke, at de har sygdommen.
De typiske tegn på KOL er:
- Hoste
- Åndenød
- Pibende/hvæsende vejrtrækning.
KOL er en kronisk sygdom, dvs. hvis du får konstateret KOL, skal du leve med sygdommen resten af livet. Hvis KOL opdages og behandles tidligt, er det heldigvis muligt at bremse sygdommen ved at bremse ødelæggelsen af lungevævet og dermed nedsætte risikoen for forværring af symptomerne f.eks. åndenød. Derfor er det vigtigt at opdage sygdommen tidligst muligt.
Hvis du er ryger eller ex-ryger > 35 år, tilbyder vi en lungefunktionsundersøgelse mhp. opsporing af KOL.
Hvis du har fået konstateret KOL tilbyder vi årlig kontrol med lungefunktions-undersøgelse, snak om livsstil, hjælp til rygestop, gennemgang af medicin og ved behov henvisning til hjertekardiogram og evt. blodprøver.
Vi tilbyder også henvisning til træningsforløb mv. i kommunalt regi.
Hvis du har KOL tilbydes gratis årlig influenzavaccination og der anbefales vaccination mod pneumokokker (bakterier som kan give bl.a. lungebetændelse).
Link til Københavns Kommunes tilbud til patienter med KOL:
Link til information vedr. KOL i Patienthåndbogen på Sundhed.dk:
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/lunger/sygdomme/kol/kol/
Link til Sundhedsstyrelsens folder om KOL:
http://www.sst.dk/~/media/CE16657A4CF04EEB8C6DFF3CD6AA46B6.ashx
Astma:
Astma betyder åndenød og astma er en form for kronisk betændelse i luftvejene uden bakterier eller virus. Astma kan forekomme hos både børn og voksne. Ca. 325.000 voksne danskere lider af astma, men mange ved ikke, at deres symptomer skyldes astma.
De typiske tegn på astma er:
- Problemer med at trække vejret
- Hoste (f.eks. om natten)
- Pibende/hvæsende vejrtrækning
Der findes 2 typer astma: allergisk- og ikke-allergisk astma.
Allergisk astma: Giver typisk symptomer ved udsættelse for “allergener” f.eks. :
Hustøvmider, pollen, pelsdyr (hund, kat og hest)
Ikke-allergisk astma: Skyldes typisk forandringer i kroppen som f.eks. :
Infektioner, hormonelle forandringer, andre ukendte grunde.
Behandlingen af astma afhænger af dine symptomer. Nogen har behov for fast, daglig medicin, mens andre kun har brug for behovs-medicin (f.eks. ved anstrengelse)
Vi anbefaler årlig kontrol af astma, hvor vi tilbyder lungefunktionsundersøgelse og kontrol af om sygdommen er velbehandlet.
Du kan finde yderligere information om astma her: